Nødnummer

Af og til kan du være så uheldig, at du har behov for hjælp udenfor normal åbningstid.
For at forbedre servicen overfor dig, så du kan få hurtig hjælp i nødsituationer, har vi indgået en aftale med et vagtfirma - Securitas. Deres opgave er at sørge for, at den rigtige håndværker kommer ud og tager sig af opgaven hos dig
.

 

Typiske situationer hvor du kan have behov for akut hjælp:

  • Indbrud, hvor en dørkarm eller ruden i et vindue er smadret.

  • Vandrør, der er sprunget læk.

  • Oversvømmelse i kældre efter alvorlige skybrud.

  • Strømafbrydelse, hvis strømmen går, skal du først se om det ikke er dit relæ, der er slået fra. F.eks. på grund af overbelastning. Undersøg derefter om dine naboer har strøm. Hvis dette ikke er tilfældet, så prøv at se, om der er lys i andre bygninger i nabolaget. Det kan være elforsyningen i hele området der er gået. Hvis det kun er hos dig og relæet ikke er slået fra, så bør du ringe på nødtelefonen.

  • Brand, i tilfælde af brand skal du ringe på telefon 112. Hvis du har behov for hjælp, efter branden er slukket, skal du ringe på nødtelefon for at få yderligere hjælp.

 

Kan du ikke komme ind i din bolig?

  • Har du låst dig selv ude eller mistet din nøgle, skal du derimod ikke ringe til nødtelefonen, men til opluknings nummeret 70 26 36 50. Vær dog opmærksom på, at du selv kommer til at betale for låsesmeden og det vil blive tillagt din fremtidige husleje opkrævning.

  • Har du dine nøgler, men låsen virker ikke? Ring til nødtelefonen på 63 14 44 66.

 

Hvad gør du, når skaden er sket:

  • Ring til nødtelefonen.

  • Oplys navn, adresse og telefonnummer.

  • Fortæl at afdelingen administreres af Kollegieboligselskabet.

  • Beskriv hvad der er sket, og hvad du skal have hjælp til.

  • Husk på den efterfølgende hverdag at informere portnerkontoret om skaden, ved e-mail til e-mail adressen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

  • Hvis du har haft indbrud, så husk at anmelde det til politiet på telefonnummer 114. Informér også portneren om, at du har anmeldt indbruddet til politiet. Afdelingens forsikring betaler for skaden på bygningen, men skader på dit eget indbo skal du anmelde til dit eget forsikringsselskab.

 

Nødtelefon 63 14 44 66


Oplukning 70 26 36 50