Udover at kunne bidrage med alt det forventelige, så har Kollegieboligselskabet en række kompetencer og værdisæt, som gør, at vi kan tilføre noget helt specielt i et samarbejde. Læs videre nedenfor og bliv klogere.
Udover at kunne bidrage med alt det forventelige, så har Kollegieboligselskabet en række kompetencer og værdisæt, som gør, at vi kan tilføre noget helt specielt i et samarbejde. Læs videre nedenfor og bliv klogere.
Hvad kan vi gøre for dig?
Vores kompetencer spænder bredt - fra alt det tekniske og driftsmæssige, der er en nødvendighed, til det ekstra der gør en rigtig god boligafdeling.
Vi kan være sparringspartner i relation til projekter. Vi er gerne med helt fra start med det mål at opnå problemfri overgang fra byggefase til drift.
Vi kan tage hånd om renoveringsopgaver, håndtere alle opgaver indenfor almindelig drift og meget mere.
Derudover har vi god erfaring med at indgå i et samspil med beboerne. Vi har fokus på at holde dem opdateret på, hvad der sker i deres boliger, og dette har vi mulighed for at gøre gennem forskellige informationskanaler, der er tilpasset beboernes behov.
Hvad har I brug for og hvad ønsker I? Er det hele pakken eller dele af opgaver. Vi tager gerne en snak og finder en løsning, som passer til behov og ønsker.
Vi opererer med faste priser, når vi taler om aftalte opgaver indenfor administration og drift. Vi løser andre opgaver til aftalt timepris.
Vil du vide mere? Så kontakt:
Direktør Henning Blume Islund.
Vores tilgang og ånd
Kollegieboligselskabet har årtiers erfaring med gennemførelse af nybyggeri og renoveringsopgaver. Tilsvarende med udlejning, administration og drift af boliglejemål. Vi satser på digitale løsninger i bestræbelserne på at fremme papirløs administration og gøre det nemt for beboere og samarbejdspartnere.
Vores administrationssystem er baseret på kendte og afprøvede løsninger i form af EG Bolig i samspil med produkter fra Microsoft.
Vi er medlem af BL og har overenskomster med HK, ESL og faglig Puls. Vi har grøn smiley fra Arbejdstilsynet.
Vi benytter Danske Bank.
Vores kerneværdier er service, udvikling og fællesskab. Med dette som drivkraft, arbejder vi for at skabe trygge rammer for beboerne. Vi lægger selv vægt på at fremme beboerdemokratiet og inddragelse af beboerne i beslutningstagningen. Vi har derfor stor erfaring med at håndtere beboermøder og samarbejde med afdelingsbestyrelser.
Indgår man i et samarbejde med os støtter man samtidigt op om fællesskabet og bestræbelserne på at skabe et Danmark med muligheder for alle. Vi har således i mere end 10 år tilbudt seriøse studiejobs til unge under uddannelse og har som regel 3-4 studerende ansat. De er typisk hos os et par år, hvor de så efter afslutning af studiet forlader os for at tiltræde fuldtidsjob i anden god virksomhed. Vi medvirker desuden med praktikpladser til unge under uddannelse.